programmeringssprog Javascript (9)

Hugo og Jekyll kæmper stadig om at være de mest brugte statiske side generatorer i verden. Men Hugo har forlængst vundet kampen om at være hurtigst af de to. Jekyll skal bruge mellem 23 og 63 gange så lang tid på arbejdet, og forskellen bliver større med størrelsen af webstedet, fremgår det af en undersøgelse fra Forestry.

Den amerikanske regering fremmer brugen af open source og statiske side generatorer over for sine institutioner og samarbejdspartnere. Det sker via Federalist, som p.t. har fostret 96 websteder lavet med Jekyll og Hugo.

Den hidtidige konge af statiske websider, Jekyll, er nu slået af pinden. Jekyll bruges ifølge W3Techs af 0,013 pct. af verdens websteder. Men i løbet af blot et år er den GoLang-baserede Hugo blevet dobbelt så populær med en anvendelse på 0,026 pct. Dermed er Hugo nu lige så brugt som f.eks. CMS-systemerne Umbraco og Ghost.

Det er klogest for opstarts-firmaer ikke at bruge frontend frameworket React. Den umiddelbart frie brugsret til frameworket bygger på en såkaldt BSD-3 + Patents licens, og den bliver ikke længere anerkendt som en open source licens af Apache Foundation. Kombinationen af de to elementer betyder, at du mister retten til at bruge React, hvis du anlægger en patent-sag mod Facebook. Dette gælder ifølge forfatteren også, hvis patent-sagen ikke har noget at gøre med et websted, som du anvender React på.

React er det javascript-framework, som giver dig de bedste muligheder for at få et job som udvikler hos en startup-virksomhed ude i verden. Men AngularJS følger lige efter på andenpladsen. Begge frameworks er nævnt i mere end 10 pct. af de i alt 48.336 job-opslag, som Who Is Hiring har gennemgået i perioden fra april til juni 2017.

React er det klart mest brugte javascript frontend framework på verdensplan. Vue vurderes til at være nummer 2, mens Angular 2 kommer ind på tredjepladsen. Desuden ligger React i top 3, når det gælder interessen hos de udviklere, der ikke har bestemt sig endnu.

Javascript-versionen ES6 bliver brugt af tre gange så mange udviklere som TypeScript. Samtidig siger kun 2 pct. nej tak til ES6, mens 34 pct. afviser TypeScript.

Det kræver mange scripts og megen opfindsomhed at konvertere sin blog fra ASP.NET til Node.js og så igen til den statiske side generator Hexo. Til gengæld bliver det meget lettere at håndtere bloggen.

Det var længe planen, at version 1.0 af CMS-systemet PencilBlue skulle have tilføjet en admin sektion i Angular 2. Men folkene bag PencilBlue er kommet frem til, at koblingen mellem Angular 2 og TypeScript gør det unødigt komplekst at udvikle i Angular 2. Derfor har folkene nu valgt at satse på React.