jam, alle

Fordelene ved en jamstack kan ikke ignoreres

Kilde 20-02-17 ~2 minutters læsning · 227 ord

I forhold til et traditionelt CMS som WordPress udmærker en jamstack/statiske websteder sig først og fremmest ved stabilitet, enkelthed og hastighed. Fordelene er ifølge forfatteren så store fordele, at de ikke kan ignoreres. Til gengæld fremstår traditionelle CMS’er mere finpudsede, og deres admin adgang bærer præg af at være afprøvet i mere end 15 år.

Forfatteren konstaterer, at statiske sider lige nu oplever en sand genfødsel på nettet. På den baggrund gennemgås fordele og ulemper ved at bruge statiske sider som cms og håndtere siderne ved hjælp af en jamstack - en kombination af javascript, API og markup.

Forskellen er først og fremmest, at både backend, datalagring og afvikling foregår på én og samme server i et traditionelt CMS. Til forskel fra dette fungerer static site generators på basis af af tekstfiler, typisk markdown, som ligger på én server, mens de bliver konverteret til websider, som ligger et helt andet sted. F.eks. hos et Content Delivery Network (CDN) eller hos GitHub.

Mens en webside i princippet skal genereres forfra, hver gang en bruger kalder siden i et traditionelt CMS, så er siden allerede genereret, når brugeren klikker på et link til en statisk webside.

Forfatteren kommer også ind på, hvordan static site generators også kan komme til at indeholde dynamiske funktioner, styring af bruger-rettigheder og sammenkobling med en webshop, sådan som man kender det fra traditionelle CMS’er.