Opbakningen til frontend-biblioteket React er steget fra 53 til 58 pct. i det forløbne år, viser den netop offentliggjorte State of JavaScript 2017. Dermed styrker Facebook-projekt sin position som kongen af frontend blandt verdens udviklere. Samtidig viser undersøgelsen, at den gamle konge, AngularJS, fortsætter med at miste tærræn. AngularJS er nu blot et mulehår fra at blive passeret af Vue, som har benyttet 2017 til at overhale den nye Angular med hensyn til opslutning blandt verdens udviklere.
år 2017 (41)
Vue - også kaldet Vue.js eller VueJS - har nu 4 pct. flere supportere end Angular. Det fremgår af den netop offentliggjorte undersøgelse State of JavaScript 2017. Dermed er Angular´s forspring på 30 pct. i den tilsvarende 2016-undersøgelse mere end indhentet. Skiftet kan skyldes, at langt flere udviklere ifølge undersøgelsen dropper Angular, end det er tilfældet for Vue.
Artiklen beskriver 12 fordele ved at skifte fra et dynamisk websted til et statisk genereret websted. Største fordel er ifølge skribenten, at ventetiden for brugeren bliver 30 gange kortere.
I den forgangne uge blev Vue.js for første gang nogensinde hentet hjem flere gange end Angular 1 hos verdens web-udviklere. Samtidig har js-biblioteket længe været det næstmest populære på verdensplan målt i stjerner på GitHub. Er tiden moden til at starte en erfaringsudveksling om Vue i Danmark?
I den forgangne uge blev frontend-biblioteket Vue.js for første gang nogensinde hentet hjem flere gange end Angular 1 hos verdens web-udviklere. Dermed har populariteten på GitHub, hvor Vue passerede konkurrenten i sommer, nu slået igennem til den faktiske brug af de to kode-biblioteker. Den nye version af Angular og kongen af js-bibliotekerne, React, bliver dog fortsat downloaded betydeligt oftere end Vue.
Der kan gemme sig danske MEVN stakke derude, men det har ikke været muligt at opdrive nogen. Så mevn.dk er et godt bud på at være den første af slagsen. Det er et modul, hvor brugerne kan skrive indlæg til bl.a. Udvandrerne.dk, StaticSiteGenerators.dk og NoSQL.dk.
1589 udvalgsreferater og tilhørende knap 45.000 pdf-bilag er blevet flyttet fra Lotus Notes til statiske html-sider på Viborg Kommunes websted. Undervejs i processen er den formaterede tekst (rich text) inkl. tabeller i Notes blevet omformet til mere strømlinet html ved hjælp af den statiske side generator Hugo.
Den bedste database på markedet er ikke en relationsdatabase men en dokument-database. Det mener i hvert fald læserne af Database Trends and Applications, der stemt MongoDB op på den samlede førsteplads foran Microsoft SQL Server og Oracle.
Vue egner sig bedst til små virksomheder og små teams, der skal have noget fra hånden. Omvendt retter React sig mest mod store organisationer, hvor perfektion er i højsædet, mener artiklens forfatter.
Den hidtidige konge af statiske websider, Jekyll, er nu slået af pinden. Jekyll bruges ifølge W3Techs af 0,013 pct. af verdens websteder. Men i løbet af blot et år er den GoLang-baserede Hugo blevet dobbelt så populær med en anvendelse på 0,026 pct. Dermed er Hugo nu lige så brugt som f.eks. CMS-systemerne Umbraco og Ghost.
Det er klogest for opstarts-firmaer ikke at bruge frontend frameworket React. Den umiddelbart frie brugsret til frameworket bygger på en såkaldt BSD-3 + Patents licens, og den bliver ikke længere anerkendt som en open source licens af Apache Foundation. Kombinationen af de to elementer betyder, at du mister retten til at bruge React, hvis du anlægger en patent-sag mod Facebook. Dette gælder ifølge forfatteren også, hvis patent-sagen ikke har noget at gøre med et websted, som du anvender React på.
React er det javascript-framework, som giver dig de bedste muligheder for at få et job som udvikler hos en startup-virksomhed ude i verden. Men AngularJS følger lige efter på andenpladsen. Begge frameworks er nævnt i mere end 10 pct. af de i alt 48.336 job-opslag, som Who Is Hiring har gennemgået i perioden fra april til juni 2017.
Overordnet gennemgang af, hvordan du trækker dokumenter med både ren og formateret tekst ud af Lotus Notes, lagrer dem som markdown - og til sidst bruger udtrækket som basis for at generere et websted med Hugo
Artikelskribenten kommer frem til, at den nye version 8 af node.js renderer 25 pct. hurtigere end version 6. Desuden , og installationen af pakker via NPM sker 1/3 hurtigere end tidligere. Desuden er det blevet 1/3 hurtigere at installere program-pakker med NPM.
VueJS oplever er netop nu genstand for en kraftigt stigende popularitet, hvor den har overhalet Angular, og søge-interesse, hvor den har overhalet React. Statistikkerne taler også om stigende brug af Vue, men på denne front er Angular og React fortsat de dominerende spillere på verdensplan.
Hugo bør være førstevalg som open source statisk side generator i dag. Den er klart bedre end de to andre store på området, Jekyll og Hexo. Hugo klarer sig ifølge forfatteren klart bedre end de to andre, når det kommer til hastighed, fleksibilitet, enkelhed og uafhængighed af andre programmer.
Det var blevet for bøvlet for skribenten, der er Mac-bruger, at holde et Umbraco-websted kørende, fordi det forudsatte installation og drift af en masse Microsoft/Windows værktøjer. Derfor konverterede forfatteren indholdet og designet til et statisk websted, som kører ved hjælp af Jekyll. Og nu er det hele meget mere enkelt, lyder hans konklusion.
Store kinesiske firmaer som Baidu og Alibaba bruger allerede Vue. Men vestlige firmaer melder sig også under fanerne. Det gælder bl.a. Laravel, Statamic og JSFiddle. Blandt de seneste er GitLab, som har valgt frameworket på grund af en god balance mellem enkelhed og struktur.
React er det klart mest brugte javascript frontend framework på verdensplan. Vue vurderes til at være nummer 2, mens Angular 2 kommer ind på tredjepladsen. Desuden ligger React i top 3, når det gælder interessen hos de udviklere, der ikke har bestemt sig endnu.
Statiske websider kan serveres hurtigere for brugeren end database-genererede sider. Samtidig er de langt mere modstandsdygtige mod hacking, efter som der ikke findes noget kode at hacke.
Markdown er ikke blot til opbevaring af formateret tekst. Det er også en key-value store. Forfatteren viser med et konkret eksempel, hvordan markdown også kan erstatte en relationel database. Dette gøres ved at importere dataene til front matter, som er et område til samme formål i toppen af alle markdown-dokumenter.
Los Angeles-forlaget Getty Publications har kastet sig over publicering med statiske side generatorer og lagring i markdown. Forlaget mener, at de nye værktøjer har en lang række fordele frem for Word og InDesign.
Tekstbehandlere tilbyder en masse avancerede måder at formatere en tekst på. Til gengæld kan det være svært at overføre formateringen til andre typer af dokumenter. Med markdown er det let at genbruge formateringen til forskellige formål. Det gør formatet langt mere anvendeligt og fremtidssikkert.
Trods modstand er open source software ved at vinde indpas i hos virksomheder, organisationer og myndigheder. Det glæder skribenten, som mener, at open source har nået den kvalitet og modenhed, som kræves på det professionelle marked
Antallet af downloadede pakker fra node.js.org blev næsten fordoblet i 2016 i forhold til året før. Det samme hop i forhold til 2015 tog tilvæksten af bidragydere til community'et omkring den javascript baserede server