Hugo er et bedre valg som statisk side generator end både Jekyll og Hexo, hvis du står foran at opbygge et websted som en JAMstack. Blandt andet fordi Hugo kan generere 5000 websider på under 10 sekunder, hvor de to andre store spillere på området kan bruge timer på at generere store websteder.
Som om det ikke var nok, er Hugo i øvrigt blevet dobbelt så hurtig fra og med version 0.17, anføres det.
Sådan lyder i hvert fald den klare anbefaling fra artiklens forfatter, som også fremhæver fire andre væsentlige grund til at vælge Hugo:
Hugo er ikke afhængig af, at du skal installere andre ting. Jekyll kræver f.eks., at du har Ruby og RubyGems kørende, mens Hexo kræver forudgående installation af Node.js og NPM. Med Hugo skal du bare hente en enkelt exe-fil ind på din harddisk, og så kører den.
Hugo er også enkel at sætte op. Gør brug af new site kommandoen, og du er i gang.
Hugo kan afvikles på både MacOS, FreeBSD, Windows and Linux.
Hugo er meget fleksibel. Mens Jekyll er født i blog-verdenen, har Hugo hele tiden været skabt til, at brugeren har maksimal frihed til at vælge strukturen på sit websted. Hugo er leveringsdygtig i alt fra en personlig blog til et web-magasin.
For at lade handling følge på ord har artikel-skribenten skabt temaet After Dark med Hugo, og det tog to dage.
Af ulemper ved Hugo nævner skribenten, at den er kodet i GoLang, som er et forholdsvist nyt sprog, og som derfor ikke har tilknyttet et stort community. Desuden kan der være huller i dokumentationen, som forfatteren dog gennemgående er godt tilfreds med.